Serviceaftale giver privatskole IT-drift for alle pengene

Privatskolen Sankt Pauls er rustet til dagens krav til netadgang men også til sikkerhed. En IT-serviceaftale med Tecsys sikrer, at infrastruktur og drift er på toppen og i trygge hænder også økonomisk.

På en lille skole kan vi ikke ansætte en til at passe vores IT, men er nødt til at have nogen, der kan løfte opgaven med at drifte vores IT-infrastruktur, sikre oppetid, opdatere IT-sikkerhed mm.“, siger økonomi- og IT-ansvarlig på Sankt Pauls Skole Zenia Finderup Valsted.

Sankt Pauls Skole i Taastrup er en katolsk privatskole. Med cirka 250 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klassetrin og 25 lærere er den størrelsesmæssigt nok typisk for mange af landets mindre privatskoler.

Zenia Finderup Valsted fortsætter: “Jeg har ikke tid til selv at sætte en server op eller hjælpe mine kolleger med IT-problemer. Det sørger Tecsys for. De tager alle besværlighederne væk. Samtidig er jeg tryg ved vores aftale. Med tilskuddet fra undervisningsministeriet er vi underlagt deres regnskabsregler og må ikke bruge unødige penge. Vi får meget for pengene, og vi betaler kun for den service, vi trækker på. Vi oplever ikke, at Tecsys gør noget unødigt, tværtimod opfatter jeg dem som meget prisbevidste.

Det er, som når du kører bilen til mekaniker. Du skal have tillid til, at de gør det, de skal, og ikke mere. Aftalen giver os desuden fleksibilitet. Servicen er hurtig, når der er et problem, og selv om vi har en fast kontaktperson, er der flere i Tecsys, som kender vores installation og kan træde til. Vi står aldrig alene.

Zenia Finderup Valsted
Økonomi og IT-ansvarlig
Sankt Pauls Skole

Løsningen består af:

  • Hosting, drift og licenser af mail, filserver, SQLserver, ERPsystem, MS Office og webhosting
  • Overvågning med N-central
  • Adgang til support hotline

IT-infrastrukturen markant forbedret

Sankt Pauls Skole skifter hardware hvert fjerde år. Senest købte de 50 bærbare, en til hver lærer og som noget nyt et klassesæt med 25 bærbare. Klassesættet bruges i de yngre årgange. Fra 4.klasse skal eleverne selv anskaffe en PC. Tecsys hjalp med at indkøbe og opsætte dem med Microsoft 365 gratis version til elever. De er placeret i en vogn, hvor de lades op og nemt kan rulles ud i klasserne.

Alle elever har fået opsat en brugerprofil i skyen, hvor de kan tilgå undervisningsmaterialer og egne dokumenter både fra skolen og hjemmefra. Det har ikke mindst været en fordel, mens eleverne har været hjemsendt, og undervisningen har kørt på Teams.

IT-infrastrukturen er blevet forbedret markant siden starten i 2016. Back up og sikkerhedsrutiner er sat i system. Antallet af acces points og hastigheden er øget, så trafikken fra alle typer af enheder – PC, mobiler og tablets – kan køre i højeste gear hele tiden. Firewalls og begrænsninger i, hvilke tjenester eleverne må gå ind på, er også udbygget.

Zenia Finderup Valsted forklarer: “Vi begrænser adgangen til visse portaler som en del af skolens IT-politik, og det fungerer godt. Ved eksamen og terminsprøver, hvor eleverne ikke skal have adgang til nettet, sørger Tecsys for at lukke de relevante access-punkter og holder andre i gang, så undervisningen på resten af skolen ikke er påvirket. De åbner og lukker bare.

Vi kender hinanden godt

Skolen har siden 2016 samarbejdet med Tecsys om at drifte og vedligeholde skolens IT.

I første omgang var opgaven at skabe et stabilt og sammenhængende IT-miljø“, siger Lasse Lindholm, afdelingschef, Tecsys Hosting og IT-service.
Han tilføjer: “Dernæst har vi installeret en del hardware til infrastrukturen, navnlig med fokus på løbende at opdatere IT-sikkerhed, tilgængelighed og driftssikkerhed. Vores løbende service handler om at monitorere driften og være til rådighed, når der er behov enten on-site på skolen eller remote fra Tecsys driftscenter. Det kan være enkle ting som en fejl i opsætningen eller større problemer, der kræver reparation eller udskiftning. Vi har et godt samarbejde, og vi kender hinanden og IT-installationen rigtig godt“, slutter Lasse Lindholm.

Skolens IT-budget skal dække licenser, nyanskaffelser og drift, hvor skolens bestyrelse har lagt en fireårig serviceplan. Større investeringer, som beslutningen om at opgradere med nye og kraftigere firewalls, er bevilget særskilt.

Lasse Lindholm
Afdelingschef, Tecsys Hosting

Kontakt Lasse Lindholm på lasse.lindholm@tecsys.com eller på tlf: 88 33 57 21, for at få en snak om hvordan Tecsys Hosting kan hjælpe din skole med IT.