Lindevang botilbud
Lindevang botilbud består af 56 boliger henvendt til psykisk syge og borgere med misbrug. Lindevang har 85 medarbejdere tilknyttet. Der er altid medarbejdere til stede, for at sikre beboerne et så godt hverdagsliv som muligt med mulighed for rehabilitering. Stabilitet og forudsigelighed er et vigtigt parameter i hverdagen. IT kan skabe uforudsigeligheder. Hvis der er noget, der ikke fungerer, er en medarbejder nødt til at bruge tid på at løse problemet, fremfor at udføre den planlagte aktivitet. Det giver forsinkelser i hverdagen og utrygge beboere.
Tecsys sørger for at IT’en fungerer for medarbejderne i deres daglige arbejde på Lindevang, og tager den opgave meget seriøst. Lindevang har en fuld IT-servicepakke bestående af netværk, WiFi, sikkerhedspakke med firewall, Citrix, medarbejder-PC’er med softwarevedligehold, filserver og mail. Der kommer en fast mand fra Tecsys 16 timer pr. måned og desuden er der adgang til en 24/7 support hotline.
Fra kommunal IT-service til privat IT-service
Lindevang har tidligere været underlagt kommunal IT-service i henhold til en driftsoverenskomst. I 2015 opsiges driftsoverenskomsten imidlertid – herunder også den tilknyttede IT-løsning. De havde 8 måneder til at skifte til en ny udbyder. Igennem deres netværk havde de fået anbefalet at tale med Tecsys, som var blevet beskrevet som en kompetent IT-service med behagelige folk ansat. KMD var også i spil, da de kender meget til kommunale løsninger og var den hidtidige IT-leverandør. De to tilbud adskilte sig meget i prisen, Tecsys kostede en tredjedel af KMD’s tilbud. Kommunikationen mellem Tecsys og Lindevang fungerede også godt, så valget faldt naturligvis på Tecsys.
”Vi er utroligt glade for den service, vi får fra Tecsys. De kender os og vores system, så vi ikke skal bruge vores tid på IT. Når der er behov for opdateringer af software, klarer de det for os, så vi oplever ikke problemer eller ventetid. Det passer os rigtigt godt, at vi kan bruge arbejdstiden på at sørge for at beboerne har det godt, og mindst mulig tid på IT.”
Som at flytte hjemmefra
Processen i at gå fra kommunal IT til privat IT har været lidt som at flytte hjemmefra. Man har været vant til at der var nogen, der tog sig af de daglige IT-ting, uden at man selv havde indflydelse på det, og pludselig skal man selv ud og stå på egne ben.
”Der er en masse nye ting at tage stilling til, som kan være nervepirrende, men til gengæld kan vi nu selv træffe alle beslutninger, uden ventetid. Det er en fordel at have fuld beslutningskompetence, og vi kan få rådgivning fra Tecsys. Det software vi bruger til den daglige dokumentation med bl.a. beboerjournaler hedder EG Sensum Bosted, og dette havde Tecsys erfaring med fra Arbejde Adler, som også er kunde hos Tecsys. Derfor følte vi os sikre på, at skiftet til ny udbyder ikke ville påvirke den daglige drift for Lindevangs medarbejdere. Overgangen er gået fint, og Tecsys har været gode til at rådgive os undervejs, når vi skulle have taget stilling til ny IT.”
Løsningen består af:
- Netværk
- WiFi
- Sikkerhedspakke med firewall
- Citrix
- Medarbejder-PC’er med softwarevedligehold, filserver og mail.
- Fast mand fra Tecsys 16 timer pr. måned
- Adgang til en 24/7 support hotline