Dansk Kennel Klub
De fleste danske hundeejere kender til Dansk Kennel Klub, i hvert fald hvis man har en hund med stamtavle. Det er stedet, hvor man får information om alt fra valg af hunderace, køb af hvalp, oversigt over hundetræning, tilmelding til udstillinger, resultat fra udstillinger, etc.
Tecsys Hosting sørger for hosting, drift og licenser af al infrastruktur samt medlemssiderne for Dansk Kennel Klub. Det vil sige mail, filserver, SQLserver, ERPsystem, MS Office og webhosting. Desuden er der overvågning på alt med N-central og naturligvis 24/7 support, så oppetid er i top.
Oppetid er et vigtigt parameter, uanset branche og virksomhedstype, men når der er en hundeudstilling betyder et nedbrud at resultaterne ikke kan tilgås, og det giver rødglødende telefoner hos Dansk Kennel Klub. Derfor har klubben en udvidet supportløsning, med kun 5 minutters reaktionstid, der kan træde i kraft når der f.eks. er en vigtig udstilling.
”Grunden til at vi ville skifte hostingservice, var netop hyppige nedbrud hos vores tidligere hostingleverandør. Det skaber en masse ekstra arbejde for os, når der opstår et nedbrud, da vores mange medlemmer bliver frustrerede og ringer ind for at få svar. Vi kendte Tecsys i forvejen, da vi i flere år har haft en on call IT-service kontrakt, hvor vi kunne få IT-hjælp efter behov. I december 2016 udvidede vi blot aftalen, så de overtog hosting og drift af al vores IT og vi har ikke haft nedbrud siden, så det er gået over al forventning.” Fortæller Ulla Hansen, afdelingsleder hos Dansk Kennel Klub.
Dansk Kennel Klub har ca. 40 ansatte, der alle skulle holde data-flyttedag. Det er dog noget nemmere end at flytte på møbler. Tecsys sørger for at lave en kopi af al data, inkl. mailboks, så alt ligger redundant over en periode, og derefter kan der blot rettes links til, så medarbejderne kan arbejde som de plejer, uanset hvor dataen er hostet.
”Vi får en utrolig god service hos Tecsys, og oplever en god forståelse for vigtigheden af oppetid. Vores samlede driftsomkostninger til IT er ikke steget, selvom vi skiftede hostingleverandør, og det er en stor fordel at have både hosting og support samme sted.” Afslutter Ulla Hansen.
Løsningen består af:
- Hosting, drift og licenser af mail, filserver, SQLserver, ERPsystem, MS Office og webhosting
- Overvågning med N-central
- Adgang til en 24/7 support hotline